Supervision til psykologer, fagprofessionelle og plejefamilier ved autoriseret psykolog Christina Storm i Esbjerg.

Supervision

Supervision er et rum for faglig refleksion, udvikling og fordybelse. Et sted hvor der er tid til at undersøge de situationer, der kalder på nye perspektiver eller som vækker nysgerrighed, tvivl eller usikkerhed.

Jeg lægger vægt på at skabe et trygt og anerkendende rum, hvor der er plads til både det faglige og det menneskelige. Mit mål er, at supervisionen opleves som et sted, hvor man kan tænke højt, blive fagligt udfordret og at man kan gå derfra med nye perspektiver, større klarhed og fornyet tillid til egne kompetencer.

Supervisionen jeg tilbyder, tager afsæt i et udviklingspsykologisk perspektiv med særlig opmærksomhed på betydningen af tilknytning, følelsesmæssig udvikling og relationers betydning. Jeg trækker på min viden om samspil mellem forældre og børn, den tidlige udvikling samt min viden om traumer og traumereaktioner.

Jeg tilbyder supervision til psykologer og andre faggrupper, der arbejder med mennesker – blandt andet plejeforældre, sundhedsprofessionelle, socialrådgivere, pædagoger og behandlere. Supervisionen tilpasses altid den enkelte eller gruppens behov, erfaring og den faglige kontekst.

Priser

Individuel supervision (60 min.): - 1.400 kr.

Gruppesupervision 2-5 pers. (60 min.): - 1.700 kr.

Gruppesupervision 5+ pers. (60 min.): - 1.900 kr.

Kørsel: - Statens høje takst + halv timetakst for transporttid

Aflysning

Aflysning af individuel supervision meddeles senest 2 dage før aftalen.

Aflysning af gruppesupervision meddeles senest 4 dage før aftalen.

Ved udeblivelse eller senere afbud betales fuldt honorar for supervisionen.