Psykologbehandling for unge i centrum af Esbjerg ved autoriseret psykolog Christina Storm.
Psykologbehandling for unge i centrum af Esbjerg ved autoriseret psykolog Christina Storm.

Psykologhjælp til unge

Ungdomsårene er en tid med store forandringer. Kroppen udvikler sig, identiteten formes og kravene fra skole, uddannelse, venner og sociale medier kan opleves overvældende.

For mange unge er ungdomsårene en periode med usikkerhed, hvor følelserne fylder meget, og det kan være svært at finde fodfæste.

Nogle unge oplever angst, tristhed, ensomhed eller lavt selvværd. Andre reagerer med stress, vrede, konflikter, selvkritik eller ved at trække sig fra fællesskaber.

Uanset hvordan mistrivslen kommer til udtryk, er det vigtigt at tage den alvorligt.

Hvordan foregår terapien?

Som psykolog tilbyder jeg et trygt og fortroligt rum, hvor den unge kan tale frit om det, der fylder.

Samtalerne tager udgangspunkt i den unges egne oplevelser, ønsker og behov. Sammen undersøger vi, hvad der ligger bag udfordringerne, og hvordan de kan forstås og håndteres.

Mit mål er, at den unge oplever sig mødt med nysgerrighed, respekt og forståelse – uden at skulle præstere eller have alle svarene.

I terapien arbejder vi med at skabe større forståelse for tanker, følelser og reaktioner. Jeg tilpasser altid behandlingen til den enkelte, så forløbet giver mening og opleves relevant.

Forældrenes rolle i forløbet

For unge under 18 år vil jeg altid starte terapiforløb op med en fælles samtale med den unge og forældrene. Her finder vi sammen ud af, hvad den unge ønsker hjælp til, vi taler om den unges opvækst og drøfter det aktuelle symptombillede.

Afhængigt af den unges alder og egne ønsker, kan forældre inddrages i dele af forløbet.

Når de voksne omkring den unge får en bedre forståelse for den unges udfordringer og behov, bliver det ofte lettere at skabe de rammer, der støtter den videre udvikling og trivsel.

Hvad kan jeg hjælp med?

Er du eller dit barn i tvivl om et psykologforløb kan være en hjælp, så er I meget velkomne til at kontakte mig.

Følgende er ikke en udtømmende liste, men jeg kan blandt andet hjælpe med:

  • Angst eller bekymringstendens

  • Stress, præstationspres og belastningsreaktioner

  • Søvnproblemer og kropslig uro

  • Lavt selvværd

  • Tristhed eller depression

  • Ensomhed

  • Svære relationer til familie, kæreste eller venner

  • Sorg og tab

  • Traumer eller belastende oplevelser, f.eks. mobning, uønsket graviditet eller abort, psykiske eller digitale overgreb, har været udsat for vold eller været involveret i en ulykke.

  • Vanskeligheder i skolen eller uddannelsen

  • Identitet, selvforståelse og personlig udvikling

Du behøver ikke have alle svarene, før du tager kontakt. Sammen kan vi afklare, om et forløb giver mening. Jeg ser frem til at høre fra dig.